Tesla lokker danskerne med billige billån
Hjulene ruller ikke som de plejer, og derfor lancerer Tesla nu et billån med 0,99 % rente på den nye Model Y og Model 3, som skal friste danskerne.

Foto: Unsplash
Uddrag fra Mobilsiden:
Tesla, der længe har været den bedst sælgende elbilproducent i Danmark, ser sig nu overhalet af en række andre mærker. For at sætte gang i salget lancerer Tesla nu billige billån på de to mest populære modeller.
Teslas image i Danmark er således under pres som aldrig før
Danskerne har virkelig fået øjnene op for alternativer til Tesla Model Y og Model 3, som efter løbende opgraderinger er blevet virkelig gode. Danskerne går i høj grad efter elbiler fra andre mærker, som Volkswagen, Skoda og Toyota, hvilket betyder, at Tesla er røget længere ned på ranglisten og mister markedsandele.
Faldet i salget skyldes i høj grad også Teslas omdømme, der har taget en negativ drejning. Ifølge nye tal fra Voxmeter kan næsten hver tredje dansker, der kender Tesla, ikke længere forestille sig at købe en bil fra mærket – en kraftig stigning siden slutningen af 2024.
Årsagerne inkluderer kritik af bilernes kvalitet samt Elon Musks politiske udmeldinger og forbindelser til den amerikanske præsident, Donald Trump.
Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her
Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål
