Tvivlerne valgte igen det sikre
For andet folketingsvalg i træk underestimerede meningsmålingerne regeringspartiet.
Ved folketingsvalget i går fik Socialdemokratiet 27,5% af stemmerne, hvilket var 3,2% mere end Voxmeters måling viste. I 2019 underestimerede vi Venstre med 3,5%. Mønstret var det samme på tværs af målingerne i både 2019 og 2022.
Vi havde en ængstelig antagelse om, at tvivlerne lå i regeringspartiets favør, da det er en velbeskrevet tendens, at vælgerne vender sig mod det trygge. Men hos Voxmeter opererer vi ikke med antagelser.
I de sidste 25 år har et af de mest omdiskuterede partier i meningsmålingssammenhæng været Dansk Folkeparti, som ved flere valg er blevet underestimeret. Det har resulteret i, at flere institutter efter underestimeringen i 2015 benyttede en “DF-vægt” (=antagelse) og som følge deraf overestimerede partiet ved 2019-valget. At vi ikke benytter den slags vægte betød, at vi i 2019 ramte DF korrekt.
Banker er lettere end politiske partier
Valgprognoser er en af de sværeste discipliner, man som analyseinstitut kan begive sig ud i – og på mange måder adskiller de sig fra andre analyser. Hvis de basale principper for sammensætningen af en repræsentativ stikprøve er overholdt, er det for eksempel relativt nemt at afdække, hvor mange kunder en bank har. For ingen er i tvivl om, hvilken bank de benytter. Men næsten hver femte vælger er i tvivl om, hvilket parti de vil stemme på. Selv dagen før de skal sætte deres kryds. Disse tvivlere fordeler sig ofte som vælgerne som helhed. Men ved et valg som det aktuelle, hvor der er kommet nye store partier til, og hvor de gamle partier har taget nogle gevaldige rutsjeture, når det gælder opbakningen, er billedet anderledes. Vi kan meget, men vi kan ikke spå om, hvad vælgerne beslutter, når de står i stemmeboksen.
Exitpoll på DR tog fejl
Mindre svært burde det være at forudsige valgresultatet via en exitpoll. I en exitpoll svarer vælgerne først, efter de har stemt, hvilket vil sige, at man ikke skal forholde sig til tvivlere. Her var de to exitpolls på TV 2 og DR overraskende upræcise i år. Særligt DR’s exitpoll, og dermed også de løbende prognoser i løbet af valgaftenen, afveg markant fra det endelige valgresultat. Årsagerne hertil kender vi ikke, men det vil givetvis blive taget under behandling af valgforskere i den kommende tid.
Vi ønsker at blive klogere
Det er altid frustrerende, når en valgprognose afviger mere fra et valgresultat, end vi håbede på. Men det bedste, vi kan gøre, er at lære af det. Derfor ringer vi de næste 2 uger til de vælgere, der deltog i vores måling dagen før folketingsvalget. Her indsamler vi viden om, hvilket parti man endte med at stemme på. Vi taler altså både med dem, der havde besluttet sig, og dem, der var i tvivl. Her får vi afdækket, hvad tvivlerne endte med at stemme og om de, der kunne pege på et parti, ombestemte sig. Men dykker også ned i årsagerne.
Det samme gjorde vi efter folketingsvalget i 2019, hvor konklusionen var, at en stor andel af tvivlerne endte med at vælge det sikre – nemlig regeringspartiet Venstre.
Som altid lægger vi vores metode åbent frem og indvier alle, som er interesseret, når analysen af prognosen foreligger.
Anna M. Christensen
Analysedirektør
