Udsigten til højkonjunktur åbner op for nye finansieringsmuligheder
Der forventes øget beskæftigelse og færre lånoptagelser i den nærtstående fremtid, hvor B2B og B2C kunderne vil ændre deres forbrugsplaner. Med et stærkt kundekendskab kommer du på forkant med tendenserne.
Målt på økonomien går Danmark ind i en lys fremtid. I Voxmeters netop udgivne konjunkturrapport kan man læse, at forbrugernes købekraft forventes at blive større, og virksomhederne forventer flere ansættelser og udvidelser. For bankernes vedkommende betyder konjunkturudviklingen bl.a., at lånoptagelsen vil opleve et fald blandt private såvel som virksomheder. Derfor kræver det et indgående kendskab til kunderne, så man ved hvilke segmenter, der er klar til at lave bankforretninger.
Forbrugernes forventninger til fremtiden
Med den øgede beskæftigelse forventer flere danskere, at der vil opstå konkrete behov, hvor det vil være nødvendigt at bruge banken. I marts 2021 er der eksempelvis 3,6 % af de danske forbrugere, der forventer at købe ny bil. Det er en stigning på 23,2 % sammenlignet med sidste år.

Udover at skulle have ny bil, ser vi også en stigende tendens ved sommerhusområdet. Flere danskere melder sig klar til at erhverve sig en fritidsbolig, men det er ikke alene købekraften, der afgør købet. Kigger man på de forskellige regioner, varierer lysten til at købe sommerhuse betydeligt mellem de forskellige forbrugs- og alderssegmenter. Det samme gør sig gældende ved de danskere, der påtænker at lave ny til- og ombygninger. Her er udviklingen steget med 17,3 %.
Virksomhedernes forventede udvidelser
På trods af, at en stor del af virksomhederne har en pæn likviditetsgrad, vil der også være B2B kunder, der har behov for at optage lån til deres forventede udvidelser. Ser man på udviklingen her, måler vi en stigning på 90,3 %. I alt påtænker 17,1 % af de danske virksomheder, at de vil foretage større udvidelser indenfor de næste tre måneder.
Selvom forbrugerne har planer om køb af ny bil, sommerhus og ombygninger, så er der fortsat mange andre områder, hvor forbrugerne også får brug for at lave forretninger med deres bank. Det kommende kvartal viser, at både bankernes B2B og B2C kunder har helt andre forventninger til den kommende tid, sammenlignet med sidste år. Der er med andre ord masser af potentiale for bankerne at hente i de forskellige kundesegmenter. De udfordringer konjunkturudviklingen fører med sig, for bankerne, er overkommelige såfremt, at man har et solidt kendskab til kundernes behov, interesser og forbrugsplaner.

Kort og godt kan vi se, at selvom forbrugsviljen ikke flugter med købekraften, så har de danske forbrugere og virksomheder en overordnet sund økonomi. For bankerne handler det fortsat om at kende kundernes forventninger, prioriteter og ikke mindst indfri dem. Det vil ikke ene og alene være de samme kundesegmenter, der henvender sig til banken. Lige så vel vil det heller ikke være de samme ydelser, kunderne vil gøre brug af.
Voxmeter kan vise dig, hvordan du kan tilbyde merværdi for de forskellige kundesegmenter, øge din kundetilfredshed og drive en sund bankforretning – både med privat- og erhvervskunderne. Kontakt os i dag ved at ringe på +45 7020 2324 eller skriv til direktør Christian Stjer på [email protected].
70 20 23 24 • [email protected]