Udvidet VM får interessen til at falde blandt fodboldfans

Hver tredje dansker vil interessere sig mindre for VM på grund af udvidelsen fra 32 til 48 nationer.

Når VM-slutrunden fra torsdag aften løber af stablen frem til den 19. juli, er det den største slutrunde nogensinde målt på deltagernationer og kampe.

48 hold deltager i USA, Mexico og Canada mod 32 ved det seneste VM i Qatar.

Eksperter har peget på, at de mange flere deltagere kan gå ud over kvaliteten, da for mange svage mandskaber stiller op, og udvidelsen får da også indvirkning på fansenes interesse.

Det viser en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau i ugen op til VM.

Her svarer hver tredje adspurgte ud af 1036 respondenter, at deres interesse for VM vil falde som følge af flere hold og kampe.

Knap halvdelen – 46,7 procent – svarer, at det ingen indvirkning har på deres tilgang til slutrunden.

8,4 procent svarer, at deres interesse faktisk vil vokse, mens 11,3 procent svarer “ved ikke”.

Der er flere grunde til, at en del danskere vil følge VM mindre end normalt. Både det faktum, at mange kampe spilles om natten dansk tid, samt det, at Danmark ikke har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne.

60,7 procent af de 1036 respondenter svarer, at de forventer at følge mindre med i VM, end hvis Danmark var med.

For 19,3 procent vil Danmarks manglende tilstedeværelse ikke betyde noget for deres interesse i slutrunden.

3,6 procent har intentioner om at følge mere med, når Danmark ikke deltager. 16,5 procent ved ikke, om det får indflydelse på deres interesse.

Man skal være lidt af en natteravn for at følge med i alle kampe ved VM.

Cirka halvdelen af VM-kampene begynder eller slutter mellem midnat og klokken seks om morgenen dansk tid, og de nattekampe har udsigt til noget lavere seertal.

Således svarer 61,7 procent, at de forventer at følge mindre med i nattens kampe end i kampene om morgenen og aftenen.

VM’s åbningskamp torsdag spilles klokken 21.00 dansk tid og står mellem Mexico og Sydafrika. Natten til fredag klokken 04.00 venter turneringens første natteseance mellem Tjekkiet og Sydkorea.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, torsdag den 11. juni 2026 på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har udført for Ritzau

Artiklen er desuden delt af:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.