Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Tre kristne ungdomsgrupper i Vejle nikker genkendende til udbredt tendens – de unge søger i stigende grad mod kirken. Her er deres bud på hvorfor.
Unge i alderen 18-34 år søger i stigende grad mod kirken, viser nye tal fra Voxmeter. Den udvikling kan nu også spores i Vejle. Samtidig peger Copenhagen Peace Report på, at verden i dag er præget af flere konflikter end i årtier, hvilket ifølge lokale i miljøet kan være med til at styrke unges behov for mening, retning og fællesskab.
“Mange unge oplever verden som usikker. Derfor kan det være rart at finde et sted, hvor man kan finde mening og møde andre, der deler nogle af de samme overbevisninger. Det bliver mere og mere nødvendigt,” siger Anne Line Rasmussen, formand i Vejle Indre Mission Ungdomsgruppe (IMU).
Ifølge Vejle sognerapport var 78 % af sognets borgere ved årsskiftet medlemmer af folkekirken. Det er over landsgennemsnittet på 70 % og peger på, at kirkelige fællesskaber fortsat står stærkt i området.
I ungdomskirken Revel mærker man interessen blandt unge og har derfor iværksat nye initiativer som en podcast, åbne samtaler om tro og undervisning i Bibelen.
“Revel er en kirke, der holder fast i klassisk kristendom, men formidler det på en måde, der gør det mere nærværende og spændende for unge. Noget af det vigtigste for os er ikke at blive for låste. På en almindelig søndag samler vi omkring 150 mennesker, og der kommer løbende nye til,” fortæller frimenighedspræst Michael Bak Nygaard.
Også i IMU oplever Anne Line Rasmussen en stigende interesse blandt unge. Hun er 19 år og ser en udvikling i sit eget netværk.
“Når jeg taler med folk fra min klasse eller hører om andres oplevelser, virker mange nysgerrige. Jeg har for eksempel veninder, som synes, det lyder spændende at komme med til arrangementerne – enten i IMU eller til ungdomskirken Revel”, siger hun.
Hos IMU – ligesom i Revel – mødes de unge til fællesspisning, bibelgrupper og samtaler om tro. Men ifølge Anne Line Rasmussen er det ikke aktiviteterne i sig selv, der er afgørende.
“Jeg tror først og fremmest, at de søger et godt fællesskab. Mange oplever, at kristne miljøer er gode til at tage imod nye og skabe et trygt rum uden at være dømmende,” siger hun.
Det synspunkt deles af Anders Elvang Nielsen fra Vejle Oasekirkes Ungdom, som peger på fællesskabet som en vigtig faktor i en usikker tid.
“Der er noget særligt over et fællesskab med rødder i kristendommen. Vi værner om hinanden, og sammenholdet giver de unge ro,” siger han.
Ifølge en Voxmeter undersøgelse for Ateistisk Selsskab ser det sådan ud for unge i aldersgruppen 18-34:
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt af Resonans via DMJX, onsdag den 6. maj 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter