Vegetarisk Forening om landbrugsudspil: Fantastisk, at regeringen ser milliardpotentialet på planteområdet
Foto: Ritzau
I regeringens udkast til en landbrugsaftale, som Altinget og Agriwatch har offentliggjort, er der som noget nyt lagt op til en række tiltag, der skal bane vej for, at Danmark kommer i front på udviklingen af plantebaserede fødevarer. Initiativerne inkluderer en strategi for plantebaserede fødevarer og en ny plantefond med et årligt millionbeløb, samtidig med at en del af EU’s nye grønnere landbrugsstøtte i mindst 5 år vil gå til landmænd, som producerer plantebaserede fødevarer.
Også de danske forbrugere ser store muligheder i en grøn omstilling af landets fødevareproduktion. 6 af 10 adspurgte erklærede sig i en Voxmeter-analyse i 2020 enige i, at Danmark skal gå foran i det internationale kapløb om at være bedst til at producere plantebaserede fødevarer. Og i en anden meningsmåling foretaget i 2019 af Voxmeter for DVF svarede 66% af respondenterne, at der bør tages “konkrete politiske initiativer” for at fremme klimavenlig mad – for unge under 35 år var det tal hele 73%.
Læs hele artiklen og mere om undersøgelsen her:
Ritzau (4. september 2021)