Jyske Bank vinder Private Banking-kåring for 11. år i træk

Jyske Bank har formået at fastholde sin førerposition. AL Sydbank optræder for første gang i fornyet udgave, efter sammlægningen af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

I Private Banking årsrapporten for 2026 afdækker Voxmeter et stort antal kundeberøringsområder. Her følger et par udvalgte findings fra rapporten.

Private Banking-kunderne hos Jyske Bank vurderer fortsat bankens rådgivere højest, særligt i forhold til deres professionalisme, faglige styrke og evne til at træffe beslutninger. Der er dog samtidig tegn på et mindre fald på tværs af flere områder over det seneste år.

Hos Nykredit fremhæver kunderne især de fordele, de får som kunder, samt at det opleves nemt og tilgængeligt at være kunde i banken. Den personlige kontakt spiller også en vigtig rolle i den samlede oplevelse, mens der fortsat er plads til forbedringer, når det gælder gennemsigtighed i priser og vilkår.

Der gennemføres ca. 8.000 Interviews om året blandt kunder, der angiver, at deres bank kategoriserer dem som Private Banking kunder.
Herværende resultat dækker kun de 6 største Private Banking-banker. Øvrige banker har også Private Banking-kunder, men da segmentet er relativt lille, medtages kun de 6 største.

Stabilisering efter udsving; flere banker genfinder momentum

Efter flere år præget af udsving tegner der sig nu et billede af en generel stabilisering i CEM-scoren på tværs af bankerne.

Jyske Bank fastholder fortsat det højeste niveau, selvom banken har oplevet et større fald.

Nykredit og Nordea placerer sig stabilt i midterfeltet, mens Spar Nord viser en positiv vending efter et markant fald. Samtidig er Danske Bank i gang med gradvist at genopbygge sin position fra et lavere udgangspunkt.

Samlet set peger udviklingen på et marked, hvor flere aktører er ved at genfinde momentum i indsatsen for at tiltrække og fastholde velhaverkunder.

Screenshot 2026-05-08 at 13.51.39

Spar Nords Private Banking-kunder ånder lettet op efter Nykredits overtagelse

Jyske Banks Private Banking-kunder fastholder fortsat et højt niveau af superloyalitet, men dog med en svagt faldende tendens.

Hos Nykredit ses et tydeligt fald siden 2022, hvilket indikerer udfordringer med at opretholde kundeloyaliteten.

Omvendt tyder udviklingen på, at Spar Nords Private Banking-kunder i højere grad har accepteret, at konsekvenserne af Nykredits overtagelse ikke blev så omfattende som frygtet i 2025.

Private Banking-kunderne i både Danske Bank og Nordea udviser samtidig en stigende grad af loyalitet.

Samlet set tegner der sig et mere balanceret billede af loyaliteten på tværs af markedet, hvor forskellene mellem bankerne i stigende grad udjævnes i forhold til tidligere års tendenser.

AL Sydbank står overfor udfordringer

Næsten en tredjedel af Private Banking-kunderne i AL Sydbank angiver, at de overvejer at forlade banken.

Det er samtidig kun hos Jyske Bank, at der ses en stigning i andelen af velhaverkunder, der ønsker at skifte bank.

Blandt Private Banking-kunderne i Spar Nord var der i forbindelse med Nykredits overtagelse i 2025 en markant skepsis. Udviklingen indikerer dog, at denne bekymring siden er aftaget, i takt med at konsekvenserne har vist sig mindre omfattende end frygtet.

Danske Bank har oplevet udsving gennem perioden, mens Nykredit omvendt har formået gradvist at reducere andelen af kunder, der overvejer at forlade banken.

Udviklingen på tværs indikerer et marked, der i stigende grad formår at fastholde sine velhaverkunder.

Spar Nord og Danske Bank udsætter kunderne for markant færre gener

Spar Nord har reduceret andelen af dårlige kundeoplevelser blandt Private Banking-kunderne, hvilket indikerer, at kunderne i stigende grad har tilpasset sig situationen efter Nykredits overtagelse. En tilsvarende udvikling ses hos Nykredit, som ligeledes har formået at nedbringe niveauet af dårlige oplevelser.

Danske Bank har samtidig reduceret andelen af negative kundeoplevelser fra et relativt højt udgangspunkt, hvilket peger på målrettede forbedringer inden for udvalgte dele af kundeoplevelsen.

Omvendt ses en markant stigning hos Nordea, hvor andelen af dårlige kundeoplevelser er vokset og særligt er tiltaget i løbet af det seneste halve år.

Samlet tegner der sig et billede af et mere opdelt marked, hvor forbedringer hos nogle banker modsvares af tilbagegang hos andre.

Voxmeter har siden 2008 indsamlet data om bankkunder og hjulpet banker med at få flere og gladere kunder.

Forretningsløsningen hedder CEM Intelligence. Her indgår CEM-scoren som det øverste nøgletal, der udtrykker, hvor attraktiv en bank fremstår i markedet. CEM-scoren underbygges af to underliggende succesmål: 1) Attraktivitet og 2) Loyalitet.

Med CEM-scoren kan vi identificere præcis de områder – blandt mere end 400 kundeberøringspunkter – som har størst positiv eller negativ indflydelse på netop din forretning.

På den måde leverer systemet findings, der på den ene side bidrager til at styrke image, kommunikation og marketing, og på den anden side øger både kundefastholdelse og forretningsomfang.

Ønsker du at høre mere – eller modtage en uddybende rapport om jeres Private Banking-kunder – så udfyld formularen herunder.

Christian_Stjer_1500x1500px

Christian Stjer
Adm. Direktør i Voxmeter

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

� Copyright - Voxmeter