Mere end 1 million danskere lever med allergi, og ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for ALK, fortæller cirka 20% af de adspurgte, at de har oplevet så store gener, at det har betydet en sygemelding fra job eller uddannelse. Men gener fra allergi kan undgås, siger Ole Hilberg, klinisk professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitetshospital, men det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du skal gå en sommer i møde uden symptomer.
Langt de fleste allergikere mærker allerede i februar de første symptomer på allergi: løbende næse, hoste, nysen samt kløende og røde øjne, der løber i vand, og koncentrationsbesvær. Og fra april og helt frem til oktober kan det for nogle, der har meget svære symptomer, være umuligt at deltage i udendørsarrangementer, dyrke sport i det fri eller bare noget så almindeligt som at sove med et åbent vindue.
Der findes gode muligheder for at komme godt igennem pollensæsonen, men det kræver rettidig omhu. Professor Ole Hilberg siger: ”For allergikere er det vigtigt at starte behandlingen i god tid, fordi nogle behandlinger tager tid, før man er optimalt dækket i pollensæsonen, og så kan det hurtigt blive april. Samtidig kan der være ventetid hos lægen, så det er afgørende at handle i god tid.”
Allergi kan diagnosticeres i almen praksis eller hos speciallæger som øre-næse-hals-læger, børnelæger, lungelæger og allergologer. Diagnosen stilles typisk ved enten en blodprøve eller en priktest, hvor små dråber allergenekstrakt påføres huden. På baggrund af resultaterne kan lægen udarbejde en målrettet behandlingsplan.
Selvdiagnostiserede allergikere går glip af behandling
Især græspollenallergi fylder mere og mere i danskernes hverdag. Mange lever dog med symptomer uden en egentlig diagnose, og dermed går de glip af muligheden for en mere målrettet behandling, der kan bringe dem tilbage til en normal hverdag. På den måde kommer pollensæsonen til at ramme hårdere, end den behøver.
I undersøgelsen fortæller cirka 25 % af de adspurgte, at de er selvdiagnostiserede, og Ole Hilberg mener, at der er et stort mørketal. ”Vi ser alt for mange, der går rundt derude med allergisymptomer i årevis uden at have fået en korrekt diagnose, og de får derfor aldrig det behandlingstilbud, der kan gøre en forskel,” siger Ole Hilberg. ”Hvis du oplever symptomer på allergi, er det derfor vigtigt at gå til lægen, for der findes behandlinger, der betyder, at du stort set kan blive symptomfri og komme tilbage til en normal hverdag allerede til foråret.”
Om dataindsamlingen:
Voxmeter har på vegne af ALK gennemført en undersøgelse blandt befolkningen for at få ny indsigt i pollen-og husstøvmideallergi i Danmark. Der er foretaget 1.028 nationalt repræsentative interview for at afdække de generelle danske allergitendenser og -mængder, hvorefter der er indsamlet yderligere 502 interview med allergikere. Dataindsamlingen er foretaget i perioden den 25-03-2025 til den 02-04-2025.
ALK er en international lægemiddelvirksomhed, der fokuserer på at forebygge, diagnosticere og behandle allergi og astma. Virksomheden er specialiseret i allergivaccination. ALK har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.700 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Krige, konflikt og oprustning fylder – herhjemme og i verden. Den tendens er tydelig i en undersøgelse fra Røde Kors, der også viser, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig
En undersøgelse fra Røde Kors viser, at mere end halvdelen af danskerne (55 %) er meget eller noget bekymret for, at krig eller væbnet konflikt kommer til at påvirke deres eget liv. Fire ud af ti (41 %) er meget eller noget bekymret for, at der inden for de næste fem år kommer krig i Danmark. Hele seks ud af ti danskere (63 %) er meget eller noget bekymret for, at krigen i Ukraine vil sprede sig til andre europæiske lande.
Resultaterne af undersøgelsen er baseret på svar fra 1.526 respondenter på 18 år og derover, som har svaret på spørgsmål om krigens regler – både kendskab og holdning til krigens regler. Data er indsamlet af Voxmeter for Røde Kors i december 2025.
”Det her var relativt høje tal for en måned siden, og man må sige, at emnet ikke er blevet mindre siden. Det tror jeg heller ikke, at bekymringerne blandt danskerne er”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Regler for krig
Undersøgelsen fra Røde Kors viser også, at de fleste i Danmark ved, at der findes regler for krig. Hele 84 % svarer ja til, at der findes internationale regler og love for krig. Kun 2 % svarer nej, mens de resterende 14 % svarer, at de ikke ved det. Dermed er langt størstedelen klar over, at reglerne findes.
”Det er opløftende, at kendskabet til, at der findes regler for krigsførelse, er højt i Danmark. Vi har brug for en informeret og engageret offentlighed, der kender grænserne for ulovlig krigsførelse og som er villig til at stille dem, der bryder reglerne, til ansvar”, siger Anders Ladekarl og uddyber:
”Faktisk viser studier, at en af de måder, man mest effektivt kan holde stater ansvarlige for deres adfærd i krig, er en moralsk informeret og etisk engageret offentlighed. Befolkningen kan og skal have tillid til, at disse regler kan begrænse grusomhed i kamp”.
Større kendskab i Norge og Sverige
I undersøgelsen skiller de voksne under 30 år sig ud – både i forhold til deres viden og deres opbakning til krigens regler. Gennemgående har de yngste respondenter (18-29 år) et lavere kendskab til, hvad reglerne indeholder, og deres personlige holdning til, hvad der bør være forbudt, følger i lavere grad krigens regler.
Mest markant skiller aldersgruppen sig ud i forhold til spørgsmålet om, hvilke patienter sundhedspersonale bør prioritere behandling af. Mens 81 % af hele den voksne befolkning mener, at alle syge og sårede skal behandles uanset tilhørsforhold, er det kun 68 % i alderen 18-29 år.
Sammenligner man med Norge og Sverige, er viden om indholdet i krigens regler i Danmark markant lavere, fx svarer 72 % af de adspurgte danskere, at angreb på civile er forbudt under krigens regler. Det samme gør 84 % af svenskerne og 86 % af nordmændene. At voldtægt er forbudt under krigens regler ved 77 % af danskerne, mens tallene også her er højere for svenskerne (91 %) og nordmændene (92 %). Undersøgelsen viser desuden, at de respondenter, der er mest bekymrede for krig i Danmark, har lavere kendskab til, at der findes regler for krigsførelse, som bl.a. har til formål at beskytte civile.
Kun 26 % af de adspurgte i undersøgelsen har fået undervisning i reglerne.
Undervisningsmateriale og kurser
Som nationalt Røde Kors selskab har Røde Kors i Danmark et særligt mandat til at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og krigens regler i Danmark og til at samarbejde med danske myndigheder om at sikre overholdelsen af den humanitære folkeret.
”Vi ved, at befolkningens kendskab og opbakning til folkeretten spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke beslutninger, der bliver truffet i krig, både på slagmarken og i regeringskontorerne”, siger Anders Ladekarl.
Røde Kors udvikler i forvejen undervisningsmaterialer og afholder kurser om krigens regler, men undersøgelsen tyder på, at der er behov for langt mere undervisning, særligt målrettet de yngre generationer.
Læs hele undersøgelsen her
OM KRIGENS REGLER
Krigens regler kaldes også den humanitære folkeret og omfatter bl.a. Genève-konventionerne, som alle stater er bundet af. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge.
I korte træk er de grundlæggende principper for krigens regler:
Denne artikel er originalt en pressemeddelelse fra ALK-Abello Nordic A/S bragt via Ritzau tirsdag d. 3. februar 2026. Artiklen er skrevet på baggrund en undersøgelse udført af Voxmeter på vegne af ALK.
Den originale pressemeddelelse kan findes her:
Artiklen er desuden blevet delt af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter
