Håndtering af overgangsalderen er ikke længere kun et privat anliggende. Det bør også være en sag for din arbejdsgiver

Overgangsalderen skal ikke være et tabu, men behandles som en livsfase, som også arbejdspladsen skal rumme.

Du har måske en kollega, der diskret prøver at holde hedeturene nede. Det er nok de færreste af os, der tør spørge direkte, om det er overgangsalderen, der er på spil. Men måske skal vi i højere grad snakke om den slags på arbejdspladsen.

De fleste af os har nok oplevet perioder på arbejdet, hvor det kan være svært at levere som normalt. Vi kan opleve, at balancen tipper, når vi bliver forældre og skal jonglere job og småbørnslivet. Eller hvis vi bliver skilt og skal håndtere en ny hverdag og måske en sorg oveni det.

Vi går alle igennem livsfaser, men særligt én af dem er stadig pakket ind i tavshed. Nemlig overgangsalderen.

Det er paradoksalt. For ifølge Københavns Universitet oplever næsten alle danske kvinder gener i overgangsalderen, og over halvdelen melder om moderate til alvorlige gener.

Generne kan være alt fra søvnløse nætter, hjernetåger til fysisk ondt i kroppen. Det påvirker selvfølgelig, hvordan man har det, når man går på arbejde.

Et estimat fra Københavns Universitet viser, at det samlede tab af arbejdskraft i Danmark på grund af symptomer på overgangsalder svarer til 10.198 fuldtidsstillinger om året. Faktisk koster fraværet over fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

I mange årtier har overgangsalderen været noget, som den enkelte kvinde har håndteret i stilhed. Men når så mange bliver ramt af overgangsalderen, kan vi som arbejdsgivere og samfund være vores rolle mere bevidst. Hvis ikke, så risikerer vi at miste medarbejdere, der befinder sig midt i arbejdslivet og har stor og vigtig erfaring. Det er et tab for den enkelte, men også for arbejdspladsen og samfundet.

Nogen skal turde tage det første skridt

En ny befolkningsundersøgelse fra Voxmeter viser faktisk, at en tredjedel af danskerne mener, at det er lederens ansvar at tage initiativ til at tale om overgangsalderen på arbejdspladsen. Derimod er det kun to procent, der selv vil tage fat i deres leder.

Det stiller store krav til danske arbejdspladser og deres ledere, for noget tyder på, at hvis vi tager overgangsalder mere alvorligt som livsfase, så kan vi få medarbejdere i bedre trivsel. Derfor skal vi som arbejdspladser være bedre til at skabe rammer, hvor samtalen kan tages, og hvor medarbejdere mødes med viden, forståelse og relevant støtte.

Når det er sagt, så findes der selvfølgelig allerede i dag virksomheder, hvor overgangsalder bliver drøftet i plenum, men faktum er nok, at overgangsalder fortsat er et tabu mange steder. Og det kan skabe et stort tomrum og ensomhed, hvis man ikke har et sted at lufte, at man har sovet tre timer om natten eller tør forklare, hvorfor man har brug for at skifte arbejdstøj i løbet af arbejdsdagen.

Vi kan ende i en situation, hvor medarbejderen venter på, at lederen tager initiativ, mens lederen venter på, at medarbejderen selv siger noget.

Dialog og forståelse er et arbejdsgiveransvar

Vi har før set, at arbejdspladser kan flytte sig, når de tør tage nye samtaler alvorligt.

Stress er et oplagt eksempel. For år siden var det også et emne, mange helst gik uden om. I dag ved de fleste arbejdspladser, at tidlig opmærksomhed og åben dialog gør en forskel. Den samme ændring er nødvendig nu.

Overgangsalderen skal ikke være et tabu, men behandles som en livsfase, arbejdspladsen bør kunne rumme. Det kræver ikke kun dialog, men også viden, bedre rammer og en tydelig forståelse af, at hjælp findes, og at tidlig støtte kan gøre en mærkbar forskel for både den enkelte og arbejdspladsen.

Ofte er det ikke de store greb, der skal til, for små justeringer kan gøre en stor forskel.

Et godt første skridt som arbejdsplads er at anerkende, hvordan overgangsalderen kan påvirke arbejdslivet, og se det som en livsfase. Samtidig skal arbejdspladsen klæde sine ledere på til at tage samtalen åbent og naturligt, når behovet opstår.

Håndtering af overgangsalderen er ikke længere kun et privat anliggende. Det er også et arbejdsgiveranliggende. Vores håb er, at vi i fællesskab bliver endnu bedre til at sætte overgangsalder på dagsordenen.

Mads Kaagaard er administrerende direktør i Danica, Signe Tychsen Philip er vicedirektør for arbejdsmiljø i Dansk Industri, Henriette Laursen er direktør i KVINFO, Pernille Knudsen er direktør i Dansk Erhverv, Mina Bernardini er direktør i DA, Flemming H. Grønsund er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Linda Nordstrøm Nissen er underdirektør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, og Kristina Robins er 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Berlingske har set den befolkningsundersøgelse fra Voxmeter, der henvises til. Den er endnu ikke udgivet.

Et godt første skridt som arbejdsplads er at anerkende, hvordan overgangsalderen kan påvirke arbejdslivet, og se det som en livsfase, lyder det i denne kommentar fra blandt andet Dansk Erhverv, Danica og KVINFO.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Berlingske, mandag dag den 20. juni 2026.

Den originale artikel kan læses her:

Artiklen er desuden delt af:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter