Politiske partier

Klimaindsats:

+2,1

22,6% af befolkningen vurderer, at aktørerne i kategorien Politiske partier gør noget godt for klimaet. Det er +2,1 %-point mere end for 1 år siden. Herunder ses befolkningens rangering af de bedste klimaaktører inden for kategorien Politiske partier:

Nr.
Bedste klimaindsats
1.
Alternativet
2.
Enhedslisten
3.
SF – Socialistisk Folkeparti
4.
Frie Grønne
Greencheck
5.
Radikale Venstre
6.
Socialdemokratiet
7.
Det Konservative Folkeparti
8.
Venstre
9.
Kristendemokraterne
10.
Moderaterne
11.
Liberal Alliance
12.
Dansk Folkeparti
13.
Danmarksdemokraterne
14.
Nye Borgerlige
Greencheck-certifikatet er baseret på et gennemsnit af besvarelserne til følgende spørgsmål: I hvilket omfang mener du, at [Brand indlæst] bidrager positivt eller negativt i forhold til klimaet? Respondenterne har svaret på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget negativt og 10 betyder meget positivt. Green Power = øverste ¼ i kategorien. Green Good = næstøverste ¼ i kategorien. Going Green = næstnederste ¼ i kategorien. Green Weak = Sidste ¼ i kategorien. Listen er opgjort på seneste måling, 1. halvår 2023. Svarstikprøven er baseret på 6.500 interview med befolkningen, nationalt repræsentativt, 18 år eller derover.

Greencheck Award

Er du nysgerrig på, hvem der ifølge danskerne yder den bedste klimaindsat? 

Greencheck.dk får du et overblik over alle vinderne fra de forskellige indeks og brancher.

Greencheck-rapport

- Den grønne imagemåling

Greencheck er en undersøgelse, der giver indsigt og motivation til virksomheder, der ønsker at sætte fart på den grønne omstilling. Analysen er et nyttigt kommunikationsværktøj, der monitorerer effekten af PR-arbejdet over tid, og som sammenlignet med relevante benchmark, identificerer styrker og svarheder i brandets grønne image. Greencheck-analysen giver svar på, i hvilken grad brandet opfattes som klimavenligt og i hvilke segmenter. Hertil afdækkes brandets troværdighed, evaluering af ledelse, produkter, services, rådgivning og vejledning.

Harmonikaindhold

Greencheck 1. halvår 2023

Brandmåling – Side 5-49

Brandmåling – side 5-35
Kendskab til brandets miljøpåvirkning.
Evaluering af brandets klimaindsats.
Vurdering af brandets:
     • Troværdighed
     • Grønne budskaber
     • Produkter
     • Tjenester & services
     • Rådgivning og vejledning
Employéer branding – side 36-38
Evaluering af brandets klimaindsats blandt personer i arbejdsstyrken og under uddannelse.
Segmentanalyse – side 39-49
Evaluering af brandets klimaindsats blandt personer nedbrudt på:
     • Køn
     • Alder
     • Geografi
     • Uddannelse
     • Klimaaktive
     • Klimamoderate
     • Klimapassive
Benchmark
Alle resultater i brandmålingen holdes op mod:
     • Brands i same branche
     • Samtlige 500 brands
Følgende indeks kan tilvælges:
     • C25-indeks
     • De 100 største danske virksomheder
Udvikling
Alle parametre i rapporten kan ses med halvårsudvikling, siden 1. halvår 2022.

Den grønne omstilling – side 50-70

Rapporten afsluttes med en analyse der afdækker udviklingen for den grønne omstilling i Danmark.
Befolkning og Virksomhedsledere:
     • Befolkningens bekymringen for klimaet
     • Virksomhedernes ansvar for den grønne omstilling
     • Befolkningens ansvar for den grønne omstilling
     • Ledernes syn på den grønne omstilling
     • Medarbejdernes syn på den grønne omstilling
     • Befolkningens bevæggrund for at en aktiv grøn indsats
     • Virksomhedernes bevæggrund for at en aktiv grøn indsats
     • Status for tidsfasen virksomhederne er nået til, i den grønne omstilling
     • Virksomhedernes vurdering af de største barrierer for grøn omstilling
Vurdering af klimaindsats:
     • Politiske partier
     • Arbejdsmarkedsparter
     • Interesseorganisationer
     • NGO’erne
     • Top-500 oversigt

Datagrundlag

Greencheck er baseret på en befolkningsundersøgelse og en undersøgelse blandt virksomhedsledere. Hvert år gennemføres der 13.000 interview med personer på 18 år eller derover, fordelt nationalt repræsentativt. Og 2.500 telefoninterviews med virksomhedsledere, fordelt nationalt repræsentativt. Alle interview indsamles jævnt fordelt hen over årets 52 uger.

Bestil Greencheck-rapporten

Rapporten kan købes som enkelt rapport for 33.000 kr. eller som et årsabonnement, der inkluderer to rapporter, til 46.000 kr.

Hvis du vælger at købe en enkelt rapport, har du mulighed for, i en begrænset periode, at konvertere dit køb til et årsabonnement, hvor vi fratrækker prisen for enkeltrapporten.

Alle priser eksklusive moms.

Bestil nu

Leveringstid 2 hverdage

    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

    Christian-Stjer-Voxmeter

    Christian Stjer
    Adm. direktør
    [email protected]
    +45 26 83 82 82

    Læs mere om metoden

    Om politik & samfund

    Hver uge fortæller danskerne, hvad de mener om politik og andre samfundsforhold, men også de mere nære ting som fx om forholdene i deres kommune.

    Indenfor politik beretter danskerne hver uge om, hvilket parti man vil stemme på. Om man har tillid til regeringen, oppositionen, ministrene og politikerne. Eller i hvilken grad man mener, den aktuelle debat er relevant. Om mediernes formidling af politik. Om danskernes interesse og involvering i politik og så videre.

    Danskerne fortæller også om, hvilke samfundsemner de mener burde prioriteres netop nu. Hvilke bekymringer der ligger dem stærkest på sinde. Samt holdninger til fx transport, energi, klima, forurening, fødevarer, infrastruktur, skoler, indvandrere mm.

    Danskerne fortæller også om, hvordan det er at bo i deres kommune. Fx vurdering af borgmesteren og kommunalpolitikerne. Kommunens evne til at skabe gunstige forhold for erhvervslivet og udbuddet af arbejdspladser. Vurdering af kommunens institutioner, skoler, udbud af fritids- og kulturaktiviteter, ældrepleje, renovation, mm.

    Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

    Stikprøver

    Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

    Opnåelse

    Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

    Telefoninterview

    Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

    Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

    Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

    Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

    WEB-Panel

    Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

    Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

    Mere information? Kontakt gerne:

    Anna Midtgaard Christensen
    Anna M. Christensen
    Analysedirektør
    [email protected]
    Tlf: +45 26 84 68 51
    Christian Stjer
    Christian Stjer
    Adm. direktør
    [email protected]
    Tlf: +45 26 83 82 82