De to største bekymringer, er fortsat forurening og klimaforandringer

Voxmeters konjunkturmåling i december, viser en fortsat stigning i danskernes bekymring for forurening (+9,4%) og klimaforandringer (+10,1%).

På onsdag løfter vi lidt af sløret for resultaterne i årsrapporten ’Klimabarometer 2021’ der udkommer 12. januar – læs mere her. Her bringer vi en artikel der viser hvor langt de danske virksomheder er nået med den grønne omstilling. Artiklen bygger på 573 interviews med erhvervsledere.


Bekymringen for hospitalernes ventelister er steget med 38%

I takt med udsigt til stigende covid-19-smitte, stiger bekymringen for ventelisterne hospitalerne. Bekymringen for hospitalerne, udgør nu den 4. største bekymring hos danskerne.


De ældres forhold, rykker op på en 3. plads

Usikkerheden omkring hospitalerne og covid-19-smitten op mod jul og nytår har også forårsaget en stigende bekymring for de ældre. 52,9% af danskerne bekymrer sig om de ældres forhold, hvilket gør området til danskernes 3. største bekymring.

Bekymringen for inflation, er steget med 110% på et år

Bekymringen for inflation er steget med 110%. Sidste år var der blot 15%, som bekymrede sig for inflation. I dag udgør andelen 31,6%. Området placerer sig da på en 11. plads.


Historisk lav bekymring for arbejdsløshed

Kun 18,6% af danskerne bekymrer sig for arbejdsløshed, hvilket er det laveste niveau i adskillige år.


Kort om Voxmeters konjunkturmåling

Voxmeter interviewer helt systematisk danskerne og virksomhedslederne om deres planer, behov, holdninger og vurderinger indenfor en lang række områder. Dette gør vi ugentligt, dels via 1.000 telefoninterview med danskerne, og dels via 300 telefoninterview med virksomhedslederne. Alle er rekrutteret gennem Voxmeters panel, som tæller mere end 100.000 nationalt repræsentativt fordelte danskere og 20.000 virksomhedsledere.

Klik her og læs mere om konjunkturrapporten.

 

Læs mere om metoden

Om Klima

Greencheck™ er Danmarks største uafhængige imageundersøgelse om bæredygtighed. Undersøgelsen er udarbejdet af Voxmeter i august 2020 , på opdrag fra en række af Voxmeters faste kunder. Greencheck™ måler befolkningens opfattelse af brands og virksomheders bidrag til forbedringer af klimaet. Der er tale om en uafhængig undersøgelse af mere end 500 virksomheder og organisationer fordelt i 35 brancher. Der gennemføres årligt 13.000 interview med befolkningen og 2.500 interview med virksomhedsledere i Danmark. Derudover gennemføres der løbende kvalitative interview med virksomhedsledere og eksperter på området. Greencheck™ viser, hvordan brands og virksomheder opfattes inden for bæredygtighed, samt årsagen til at opfattelsen er som den er og bidrager med viden om hvad der skal gøres for at styrke den enkelte virksomheds eller brandets image.

Stikprøver

Første skridt i forhold til at sikre repræsentativiteten er, at samplingen er foretaget korrekt, dvs. alle enheder i universet har lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket. Når det gælder befolkningsundersøgelser, sikres dette ved at udtrække en simpel, tilfældig stikprøve fra en totaldatabase indeholdende samtlige mobil- og fastnetnumre. Disse kombineres med genererede numre i aktuelle nummerserier.

Opnåelse

Der præstratificeres i forhold til geografi, mens der opereres med kvoter på køn og alder. Vi tilstræber, at samplingen sikrer, at stikprøven er repræsentativ, men for at sikre den fulde repræsentativitet, benyttes kvoter på køn og alder. Dette overflødiggør en efterfølgende vejning af data. Vejning af data søges altid elimineret eller i hvert fald minimeret, da dette ellers vil øge risikoen for bias og i værste fald en opskalering af en eventuelt skævhed. (Har man i nogle segmenter for få respondenter, vil den statistiske usikkerhed for disse grupper være ekstraordinært høj, hvorfor man har en højere risiko for at have ramt et ikke repræsentativt udsnit af de aktuelle grupper. En fejlkilde, man altså risikerer at øge, når man vejer denne gruppe op).

Telefoninterview og WEB-panel

Interview med den danske befolkning Hver måned interviewer Voxmeter 4,500 nye danskere via Voxmeters B2C-telefonbus. Alle respondenter er tilfældigt udvalgt. Fordelt nationalt repræsentativt og kvoteret efter de seneste tal fra Danmarks Statistik. I forbindelse med Voxmeters telefoninterview rekrutteres respondenterne til Voxmeters web-panel, som består af ca. 100.000 medlemmer. Interview med virksomheder Hver måned interviewer Voxmeter 1,250 nye virksomhedsledere via Voxmeters B2B-telefonbus. Alle virksomheder er tilfældigt udvalgt. Fordelt repræsentativt og kvoteret efter de seneste tal fra erhvervsregistret. I forbindelse med telefoninterviewet, rekrutteres erhvervslederne til Voxmeters erhvervspanel, som består af ca. 20.000 erhvervsmedlemmer.

Mere information? Kontakt gerne:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82

© Copyright - Voxmeter