Fynboer danmarksmestre i uheldig disciplin: Mere end hver anden glemmer vigtige aftaler
Fyn ligger øverst, når det kommer til at glemme indkaldelser og vigtige aftaler. Det slår ny undersøgelse fast.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Du kender det nok. Du havde en vigtig aftale hos tandlægen om formiddagen, men hverdagens hektiske skema kommer i vejen, og man glemmer at møde op. Det er i hvert fald tilfældet for hver femte fynbo. Og det er flest af alle på landsbasis. Det slår en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for e-boks fast. Undersøgelsen har netop kåret fynboerne til danmarksmestre i at glemme indkaldelser og ikke dukke op til vigtige aftaler.