Mere end hver fjerde dansker: Kommunalpolitikere gør det godt
Lokalpolitikeres omdømme holder stand, mens folketingspolitikeres omdømme har det sværere.
De drukner nemt i den politiske offentlighed og den nationale og internationale mediedækning. Men mere end hver fjerde stemmeberettigede dansker mener fortsat, at kommunalpolitikerne gør det godt. Det viser Voxmeters ugentlige monitorering.
Dermed holder de lokale politikere mere end stand, mens folketingspolitikeres omdømme har det sværere. Vurderingen af kommunalpolitikerne stod stærkest i årets begyndelse, hvor lige godt 30 pct. af de adspurgte mente, at kommunalpolitikerne gjorde det godt.
I de tre nordjyske kommuner Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt samt i Lemvig Kommune og Herning Kommune ligger vurderingen en del over landsgennemsnittet.
Voxmeter leverer prognoser baseret på ugentlige interviews – dels med befolkningen og dels med virksomhederne.
Voxmeters borgerpanel giver svar på hvert væsentligt forhold, der tilsammen afgør, om borgerne synes godt eller mindre godt om den kommune, de bor i. I borgerpanelet afdækkes tillige, i hvilken grad en specifik kommune er mere eller mindre attraktiv at flytte til end omegnskommunerne.
Læs mere om borgerpanelet ved at klikke her.